Lidt om mig
Passioneret amatørfotograf
Jeg har I de sidste mange år været en ivrig og passioneret amatørfotograf og synes, det er den mest fantastiske og livsbekræftende hobby, der findes. I kan se et lille udpluk af mine billeder her på hjemmesiden. Og som I vil se, fylder naturen og portrætter rigtig meget i mit billedgalleri.
Udover det er jeg professionel underviser. Har undervist i matematik og fysik/kemi på privatskole og i folkeskolen i 25 år.
Fotokurser
Åbent Fotoværksted på Helgenæs Præstegård og Kulturhus
Åbent Fotoværksted i Helgenæs Præstegård og Kulturhus – her vil vi mødes med vores kameraer og billeder. Og jeg vil hjælpe dig med at få kontrol over dit kamera – så det er dig der skaber billederne. – Og efterfølgende afslutter processen med en redigering der passer til det udtryk du gerne vil få frem i dit billede.
I 2025 fik jeg lov til at levere billeder til Helgenæs Kalenderen – den kan du se her:
Og lidt mere om mig som fotograf
Fotograf – Mette Stubkier
Alle mine billederne er skabt med afsæt i et foto. Nogle af fotografierne er nænsomt beskåret – andre er groft manipulerede. Og for mig er det ikke et ”enten eller” – det er et ”både og”. Jeg holder meget af det helt naturlige og lader mig tit inspirere af turen i skoven, ved stranden eller blot ud i det blå. Men ofte er det også alle de kreative muligheder, der åbner sig for mig, når jeg sætter mig ved min computer og åbner Photoshop, der sætter processen i gang. Og jeg sletter ikke billeder. Jeg oplever gang på gang, at jeg ofte ser noget nyt og bliver inspireret, når jeg bladrer i de tusindvis af digitale billeder, jeg har til at ligge i min Dropbox.
Jeg holder meget af at arbejde i lag – så det endelige billede, kan bestå af flere forskellige fotografier lagt oven på hinanden. Det kan være som kollage – eller som en diffus sløring af områder i fotografiet. Og så elsker jeg at eksperimentere med farver. Photoshop giver så mange muligheder for at differentiere farverne i et fotografi.
Billeder i ramme uden glas er lakeret med ”kunstnerlak” – det betyder, at de er beskyttet mod at falme, og lakken gør også overfladen stærkere. Dog kan du finde plexiglasset bag ved fotografiet, hvis du ønsker at bruge det.
Fotografier kan printes i næste alle størrelser og på mange forskellige materialer – så hvis blot formatet bevares, er der så mange muligheder for at finde et stykke fotokunst, der passer til din væg.
Her er der 3 lag – et manipuleret fotografi af en vandoverflade fra Helsingør, træer på Helgenæs og til sidst mig som fotograf.
Mette Stubkier